Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Ugli Fruit Media

Podcasts skal være Jakobs rute mod frihed

Jakob Sloth Linneberg byttede i 2020 sikkerheden i sit lederjob ud med iværksætterdrømmen. I dag producerer han podcasts og stræber efter at være herre over sit eget arbejdsliv.

Tilbage i 2018 producerede Jakob Sloth Linneberg sin første podcast Den handlede om ledelse, hvilket var oplagt. Gennem flere år havde han nemlig arbejdet med netop ledelse i kæder som McDonald’s, jem & fix samt Carl’s Jr. Det gjorde han også frem til sidste år.

I dag har de to aspekter skiftet roller. Jakob Sloth Linneberg lever nemlig af at producere podcasts i firmaet Ugli Fruit Podcasting, mens ledelse mere udgør en sideløbende passion for iværksætteren.

- Det startede med en øget passion for podcastmediet, der voksede og voksede. Der kom også en øget træthed af lønmodtagerjobbet. Så gik jeg også med drømmen om at gå selvstændig, og her fandt jeg endelig det, som man måske kunne leve af, fortæller Jakob Sloth Linneberg.

- Jeg er ikke rad for at arbejde meget. Men jeg vil selv kunne bestemme, hvornår jeg gør det. Det handler om frihed, tilføjer han.

Podcasts - der er lydmediets pendant til streaming - er også i voldsom vækst. Flere og flere vælger podcasts til som en del af deres dagligdag. Det kan indehaveren af Ugli Fruit Podcasting ligeledes  mærke.

Jakob Linneberg

Virksomheder vil betale for kvalitet

Foruden at lave egne podcastshows producerer han nemlig for virksomheder. Her er strategien typisk at dele viden med sin målgruppe og dermed vise kompetencer på sit arbejdsområde.

- Virksomheder vil gerne betale for at få produceret podcastshows, oplever jeg. Mange ved ikke, hvordan man kommer i gang. Kaster man sig selv ud i det, kan det tage meget tid, hvis man ikke aner noget om det. Der er en stor jungle af udstyr, og man skal lære at strikke et solidt koncept sammen, forklarer Jakob Sloth Linneberg.

- Det er vigtigt, at man som virksomhed lyder skarp fra starten. Konceptet kan man altid udvikle på. Men lydkvaliteten repræsenterer det, som man leverer til sine kunder. Det er virksomhederne villige til at betale for, tilføjer han.

Podcasts har især vundet indpas i mange danskeres hverdag, da man kan foretage sig meget andet, mens informationen flyder gennem øregangene.

- Det passer godt ind i de medievaner, som unge mennesker har i dag. Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvad man vil høre, og hvornår man gør det. Man kan høre podcasts, mens man vasker tøj eller arbejder. Det kan underholde, mens vi er i gang med noget helt andet, hvilket er en stor fordel, siger han.

Et eksempel på en nylig produktion er Den Grønne Omstilling, som Ugli Fruit Podcasting har produceret for Aalborg-baserede Green Hub Denmark.

Vil ikke gå på kompromis

Dermed arbejder Jakob Sloth Linneberg i retningen af at kunne have fuld kontrol over sit arbejdsliv. Han har fortsat deltidsarbejde ved siden af sin egen virksomhed, men pilen peger i retning af den fulde selvstændighed.

- Det er en udfasning, hvor jeg endnu ikke ved, hvornår jeg arbejder fuldt ud med podcasting. Men jeg er optimistisk omkring 2021. Coronapandemien har skubbet udviklingen af podcasts, webinarer og online medier frem med nogle år. Folk har virkelig fået øjnene op for at kommunikere digitalt, fortæller han.

Når stifteren først er fuldt ud engageret i Ugli Fruit Podcasting, drømmer han om at få andre med på vognen og udvide kompetencerne i forretningen.

- Jeg kunne godt tænke mig at få en partner eller to ind en dag. Vi skal alle være lige passionerede omkring podcasts, og drømmescenariet er, at man hver især er skarpe til at lave podcasts inden for hver sit felt, så man kan ramme bredt.

- Men jeg skal ikke gå på kompromis med den frihedsfølelse, som jeg ønsker. Det ultimative mål er at være herre over mit eget arbejdsliv. Drømmen er at have friheden og leve godt samtidigt, siger han.

I sin spæde start med sin virksomhed fik Jakob Sloth Linneberg hjælp af iværksætterkonsulent Tanja Hovgaard fra Startup Club.

- Jeg fik en masse sparring hos Tanja og fik hjælp til at lave en forretningsplan. Min første kunde fandt jeg også efter at have deltaget i et arrangement i Startup Caféen, hvor jeg var oppe og pitche min virksomhed blandt fem andre. Det var grænseoverskridende, men det har givet mig mod på at gøre det igen og igen. Så skal der nok opstå nye muligheder, lyder det afsluttende fra iværksætteren.

Book et møde med Tanja Hovgaard eller en anden iværksætterkonsulent her

Se flere iværksættercases

Nørgaard på hjørnet
Til marts kan Dorthe Nørgaard fejre to års fødselsdag i vinbaren på hjørnet af Algade og Gravensgade. Og der er sket meget, siden hun slog dørene op første gang. “Dengang vidste jeg jo ingenting om at drive forretning,” siger hun i dag, midt i hendes travleste vinter nogensinde. Det eneste hun vidste, var at hun ville åbne det sted, hun og hendes mand selv savnede i byen – en vinbar med gode vine fra hele verden.
Coko
Bag Aalborg-virksomheden CoKo står to vaskeægte ildsjæle. Sammen arbejder de for at hjælpe børn og unge gennem kognitiv træning. De børn og unge, der oplever udfordringer i skolelivet eller hverdagen, kan nemlig hjælpes til at opdage deres individuelle styrker og glæden ved læring. Sådan lyder det i hvert fald fra ægteparret Tom Magne Mathisen og Caroline Rasmussen, der står i spidsen for CoKo.
Social Mate
I Gravensgade, i hjertet af Aalborg, sidder Christel Kjær og hele Social Mate-teamet klar til at vejlede virksomheder om deres tilstedeværelse online.
Det kan være, du som virksomhed har brug for hjælp til LinkedIn – eller måske er du løbet tør for gode idéer til din næste Instagram-video.
Heldigvis har “Mates”-teamet en forkærlighed for at finde på idéer, der giver nyt liv til selv de mest velkendte budskaber.
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 2520 1510

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside benytter cookies, der har til formål at gøre hjemmesiden brugbar gennem aktivering af grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere uden disse cookies.