Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Oblima

Oblima vil gøre rettigheder overskuelige med kunstig intelligens

Læs, hvordan Jakob vil udvikle branchen, så det bliver lettere at beskytte sine varemærke- og designrettigheder i hele verden

Det kan være et stort arbejde at sikre og håndtere sine rettigheder. Det vil iværksættervirksomheden Oblima, der har base i Aalborg, gøre nemmere.

Såkaldt immaterialret - internationalt kendt som intellectual property - er en stor branche på tværs af landegrænser og myndigheder. Der kan således være meget arbejde bag at registrere bare et enkelt varemærke i forskellige lande - og ikke mindst, når det så omhandler flere hundrede eller tusinde af slagsen.

- Vi skal i Vesten leve af at være et videnssamfund. Der duer det ikke, at der er for stor en barriere i at få beskyttet sine immaterielle rettigheder. Vi ved, at små virksomheder, der skal lægge mange tusinde kroner for at registrere og administrere rettigheder, nedprioriterer det. Den udfordring vil vi afhjælpe, fortæller direktør Jakob Andersen fra Oblima.

For dyrt og besværligt

Den aalborgensiske startup-virksomhed vil altså afhjælpe de besværlige og dyre dele af markedet gennem deres platform, der kan hjælpe både virksomhederne selv og deres jurister med at få overblik og indsigt i de forskellige varemærker, som en virksomhed sidder med.

Det gør man ved at give et overskueligt værktøj til at håndtere og holde styr på varemærker og design i hele verden.

- Branchen er kendetegnet ved, at virksomheder ofte skal have beskyttelse mange steder. Måske har man 10 forskellige varemærker, som bruges i 20 lande, hvilket i værste tilfælde bliver 200 registreringer, man skal have styr på. Det kræver et stort, administrativt setup for mange virksomheder og kan ende med at blive enormt dyrt, forklarer iværksætteren.

- Det vil altid koste penge, men det kan ikke passe, at det skal være svært og dyrt. Det skal være nemmere og tilgængeligt at beskytte de her ting, tilføjer han.

InnoBooster skal give ekstra lag

Jakob Andersen har selv en baggrund som jurist, hvor han arbejdede med beskyttelse og håndhævelse af rettigheder. Dermed har han taget stor indsigt med ind i virksomheden, som han har arbejdet på i to år.

Derudover har en programmør opbygget platformen, mens de har en schweizisk investor i ryggen. På kundesiden har store, etablerede virksomheder også valgt den nordjyske løsning.

- Vores største klient lige nu er en amerikansk Fortune 500-virksomhed med omkring 10.000 varemærkeregistreringer. Vi har også flere danske, børsnoterede virksomheder på platformen. Det siger noget om vigtigheden af at have styr på varemærker og beskyttelse, siger han.

Oblima har på det seneste fået penge til udvikling fra flere sider. De er en del af programmet Innovativ Vækst under Erhvervshus Nordjylland og har fået en såkaldt InnoBooster, som er Innovationsfondens tilskud til udviklingsprojekter.

InnoBoosteren betyder blandt andet, at virksomheden kan arbejde videre med kunstig intelligens.

- Det er et kæmpe skridt. Det gør, at vi reelt kan hjælpe de virksomheder, der gerne vil gøre mere selv, fordi vi kan automatisere en del af det strategiske arbejde, som advokaterne laver i dag. Indtil videre kan vi styre nogle helt praktiske ting, men med den her mulighed kan vi lægge et lag på, så vi kan lære noget om de ting, som virksomhederne gør. Vi kan lave større analyser og hjælpe med at lægge bedre strategier, siger Jakob Andersen.

Iværksætterkonsulenter i StartUp Caféen har vejledt Oblima på deres rejse. Har du også brug for sparring og vejledning så book et møde her

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570