Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Consultant Date Timeslot

Hanne Dahl

Fra jordemoder til selvstændig parterapeut og sexolog

Da Hanne Dahl tog springet fra jordemoder til sexolog og parterapeut, krævede det både sparring og rådgivning, før iværksætterdrømmen blev en realitet.

I hjertet af Aalborg slog Hanne Dahl i starten af november 2021 dørene op til de lokaler, som skulle danne rammerne for hendes drømme og visioner. Efter 23 år som jordemoder var tiden moden til, at hun ville starte op som selvstændig parterapeut og sexolog.

Igennem iværksætterkonsulent Malene Gade fra StartUp Club Aalborg blev Hanne Dahl introduceret til Iværksætterdanmarks forløb NextStep. Her fik Hanne Dahl både den økonomiske støtte samt den nødvendige sparring og hjælp til at få hendes drømme gjort til virkelighed.

- Jeg har i mange år arbejdet for, at kvinder skal stå stærkt i deres fødsel, og derigennem kom det helt naturligt til mig også at arbejde med mændene og parforholdsdynamikker. Det blev derfor startskuddet til at dykke endnu mere ned i det som selvstændig, forklarer Hanne Dahl.

Hvad er næste skridt

I mange år havde Hanne Dahl kendt til iværksætterkonsulent Malene Gade, men det var først i sensommeren 2022, at Malene Gade prikkede hende på skulderen og fortalte om NextStep-forløbet.

- På det tidspunkt var jeg stadigvæk så ydmyg, og jeg tænkte, at hvis der var nogen, som skulle investere penge i det her, så skulle det også være ordentligt, fortæller Hanne Dahl.

Det blev starten på en lang række møder med Malene Gade, som hele vejen igennem har været til rådighed.

- Malene har været helt enormt god at sparre med. Hun har været en uvildig sparringspartner, og hun har været ærlig hele vejen igennem. Hun har hjulpet mig med at finde ud af, hvem min kundetype er, og hvordan jeg får de rigtige mennesker ind – og hun har været der, når jeg ind i mellem har haft svært ved at finde den røde tråd.

Desuden hjalp Malene Gade med ansøgning til NextStep-forløbet – og ansøgningen gik igennem.

- Jeg blev simpelthen så glad og overrasket! Tænk, at det var min tur nu!

Herefter brugte Hanne Dahl tid med Malene Gade på at finde ud af, hvad NextStep-forløbet konkret skulle bruges til, og hvordan fundamentet til iværksætterejsen kom på plads – for pengene og anerkendelsen forpligtede også.

Målrettet sparring

Inden NextStep-forløbet havde Hanne Dahl holdt fast i at arbejde som jordemoder sideløbende med, at hun startede op som sexolog og parterapeut, men da NextStep-forløbet var en realitet, stod det klart, at det var nu, hun skulle kast sig helt ud i eventyret som iværksætter.

- På det tidspunkt havde jeg arbejdet meget med kvinder, som havde udfordringer med deres selvværd og med at tage deres plads i verden. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at det var nu, jeg skulle tage min plads og blive selvstændig på fuldtid, forklarer Hanne Dahl.

Efter en lang periode med job som både jordemoder samt sexolog og parterapeut, er Hanne Dahl nu fuldtid på tilværelsen som iværksætter med det, der er hendes helt store passion.

- Jeg arbejder målrettet med at få både mænd og kvinder til at stå stærkt i dem selv, så jeg kan være med til at skabe hele mennesker – og hjælpe mennesker med at få øje på det i dem selv, som de ikke selv kan se.

På samme måde som Malene Gade og NextStep-forløbet hjalp Hanne Dahl med at få blik for det, hun selv havde svært ved og få arbejdet med det.

- Man skal finde en, der er god til at hjælpe en til at få øje på det, man ikke selv kan se. Jeg hjælper mennesker med at se sig selv på en ny måde – men jeg havde også brug for at kunne se mig selv på en ny måde, da jeg kastede mig ud i NextStep-forløbet.

For selv om Hanne Dahl havde været i gang i lidt tid, da hun søgte om NextStep-forløbet, var der stadigvæk mange ting, som hun havde brug for sparring til. Derfor har hun brugt det seneste års tid på at sætte sig ind i både SEO, Google Ads og blive skarp på, hvem hendes kunder er – og hvordan hun tiltrækker dem. Hun har brugt et bureau til at lave brandingstrategi og markedsføring.

- Jeg kunne ikke gøre det her uden Malene. Hun har troet på mig hele vejen igennem, og hun har ikke haft en økonomisk interesse i mig. Hun har sagt sin mening, stillet de rigtige spørgsmål og brugt sine egen erfaringer til at vejlede mig, så jeg hele tiden holder fast i, hvad det faktisk er, jeg faktisk arbejder henimod.

For vækstguide, Malene Gade har det også været interessant at arbejde sammen med Hanne Dahl:

Som vækstguide for Hanne Dahl har jeg haft fornøjelsen af at opleve hendes drive og engagement i at udvikle sin praksis. Jeg har været den, der kunne stille spørgsmålene, men Hanne har omsat ordene i handling og arbejdet hårdt for at opnå sine mål. For mig som vækstguide har dette samarbejde været meget berigende, da Hanne har været total klar til at tage initiativ og tage action. Jeg ser frem til at heppe på sidelinjen! Fortæller vækstguide Malene Gade.

Har du brug for en at vende næste skridt på iværksætterrejsen med?

Book et møde med en iværksætterkonsulent her

Se flere iværksættercases

Jonathan Pipfugl
Når telefonrøret bliver lagt på, før man overhovedet når at fortælle, hvad man vil, kan tilværelsen som selvstændig komiker synes lidt svær. Men med den rette hjælp fra StartUp Club er det alligevel lykkedes for 20-årig Jonathan Christensen, selv om han har tourettes.
Enomis Beauty
En ADHD-diagnose bremser ikke 22-årige Simone Kehlet i at skrive iværksætter og butiksejer på CV’et.
Du Er Smyk
Centralt i Aalborg på Østerbro ligger Du er Smyk, som Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen står bag – et koncept, hvor du skal skynde dig langsomt.
startup-club

C.A. Olesens Gade 4, st. 9000 Aalborg
+45 2520 1510