Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Du Er Smyk

Meget mere end bare perler

Centralt i Aalborg på Østerbro ligger Du er Smyk, som Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen står bag – et koncept, hvor du skal skynde dig langsomt.

Når man træder ind hos Du er Smyk på Østerbro, spreder der sig en duft af kaffe og bagværk, men den lille butik rummer meget mere end kaffe og kage. Her er der nemlig plads til, at man kan udfolde sine kreative sider og fordybe sig i at lave de fineste smykker.

- Vi oplever virkelig, at det giver folk en enorm ro og et nærvær, når de kommer her. De får skuldrene ned og bliver helt afslappede, forklarer Jeanette Kaae Storm Christensen.

Det lå ellers ikke i kortene, at Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen skulle være iværksættere. Karina Suhr Holm havde arbejdet ved Great Dane Airlines siden opstarten i 2019, og det lykkedes hende også at få Jeanette Kaae Storm Christensen med på holdet ved flyselskabet i en periode – indtil Great Dane Airlines gik konkurs i efteråret 2021. Og hvad gør man så?

- Vi søgte begge forskellige jobs i løbet af efteråret, men uden held. En dag sagde jeg til Jeanette, at der var et foredrag nede i StartUp Café Aalborg med Christian Fuglsang, som startede sneakersbutikken Errant, husker Karina Suhr Holm tilbage.

Foredraget blev startskuddet til Du er Smyk.

- Vi gik til foredraget, fordi vi gerne ville have udvidet vores horisont. Christian sagde, at hvis man havde en god idé, skulle man bare ud at fortælle verden om den. Ikke noget med at bruge to år på at skrive en masse ned, fortæller Karina Suhr Holm.

En aften sad Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen og kiggede på deres døtre, som på det tidspunkt var mellem 16 og 20 år, og som med stor iver kastede sig over smykkeproduktion. Helt uden Snapchat og TikTok – og så lå forretningsidéen til Du er Smyk klar.

Idéen krævede et genbesøg i StartUp Caféen samt et møde med iværksætterkonsulent Tommy Møllgaard Siim, som heldigvis også kunne se potentialet i idéen.

Gennem StartUp Club Aalborg har de to dygtige damer fået løbende sparring af Tommy Møllgaard Siim, som hele vejen igennem har været til rådighed for vejledning. Han hjalp med alt fra oprettelse af CVR-nummer til et domæne, og midt i december kunne Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen overtage lokalerne på Østerbro – og den 29. januar 2022 slog de dørene op til Du er Smyk.

En mentor med gejst

Tommy Møllgaard Siim har også præsenteret muligheden for IværksætterDanmark-forløbet NextStep, som har været en stor hjælp for de nyetablerede iværksættere. Igennem NextStep fik de kontakt til Emil Nissen og hans workshops, som hjalp dem i gang med alt fra SEO og Facebook til Google Ads – emner, som ellers var helt fremmed for de to iværksættere.

- Det kunne virkelig ses på bookingerne! NextStep fik os sparket i gang, og vi bruger fortsat Emil den dag i dag, selv om han var god til at vise os, hvordan vi selv kunne gøre tingene.

Selv om Du er Smyk er blevet en succes, bruger Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen fortsat tilbuddene hos StartUp Club.

- Vi kalder faktisk Tommy for vores mentor. Han har bare bidraget med enormt gejst. Han er så god til at minde os om, hvor langt vi faktisk er kommet, lyder det fra Karina Suhr Holm.

- Vi kigger stadigvæk ned til events og en status-snak, og vi har faktisk også holdt oplæg dernede. Vi er så glade for det netværk, vi har fået, og vi er blevet overraskede over det iværksættermiljø, der findes i Aalborg, lyder det enigt fra de to iværksættere og butiksejere.

På under to år har Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen formået ikke kun at blive en succes med Du er Smyk i Aalborg. I starten af sommeren 2023 kunne de nemlig også slå dørene op til en butik i Skagen, og de har nu 13 dygtige og kompetente medarbejdere, som også brænder for det kreative projekt.

Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen har formået at spille hinanden gode hele vejen igennem. De drømmer om at åbne endnu flere butikker og blive ved med at drive butikker og udvikle koncepter, som giver plads til kreativitet og fordybelse.

Har du brug for nye øjne på din forretning eller generel sparring hos en iværksætterkonsulent? Book et møde her

Se flere iværksættercases

UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
ADHD-Rådgivning
For Anne Marie Blok var det ikke kun hendes sundhedsfaglige baggrund, som fik hende til at dykke ned i ADHD – og senere hen gøre det til sin levevej.
Anne Marie Blok er egentlig uddannet sygeplejerske, hvor børn og familier altid har været omdrejningspunktet. Hun har desuden arbejdet som småbørnssygeplejerske i mange år, hvor fokus også har været på familier.

- For mig har det altid været familiedynamikker, jeg har fundet spændende i mit arbejde som både sygeplejerske og sundhedsplejerske, forklarer Anne Marie Blok.

Men sideløbende med jobbet som småbørnssundhedsplejerske, begyndte der også at bo en anden drøm i Anne Marie.
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside benytter cookies, der har til formål at gøre hjemmesiden brugbar gennem aktivering af grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere uden disse cookies.