Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Consultant Date Timeslot

15. juni 2021
kl. 15:00 - 16:00

Webinar: Iværksætter? Få styr på din jura

I stedet for det iværksætter-eventyr, som du drømte om, så kan det hurtigt blive en kompliceret proces at springe ud som selvstændig. Der er nemlig mange juridiske aspekter, som du skal overveje, når du starter virksomhed.

Vi vil gerne hjælpe dig godt fra start ved at give dig overblik over de juridiske problemstillinger, man som iværksætter kan stå overfor i forbindelse med virksomhedsopstart.

Advokaterne Jacob Poulsen Mark og Allan Styrishave fra Advodan gør dig klogere på:

  • Virksomhedsform
    Valg af virksomhedsform er vigtigt at overveje grundigt, da det kan få betydning i fremtiden. Vi giver dig indsigt i de forskellige virksomhedsformer, der matcher dine drømme og ambitioner.
  • Ejeraftaler
    Få indsigt i hvad en ejeraftale er, og hvorfor den er så vigtig, når man er flere partnere i en virksomhed.
  • Q&A session
    Få mulighed for at stille spørgsmål til de to advokater. Det kan både være spørgsmål til emnerne på webinaret, men andre spørgsmål om virksomhedsopstart er også velkomne.

Webinaret er relevant for dig, der er i opstartsfasen og ønsker mere viden om de juridiske overvejelser, du bør gøre sig for at komme godt fra start.

Dagens oplægsholdere

Jacob Poulsen Mark er advokat og partner ved Advodan Aalborg. Jacob har arbejdet ved Advodan siden 2011, hvor han startede som studentermedhjælper. Siden da har Jacob bistået mange erhvervsklienter og blev i 2019 partner i virksomheden. Til dagligt beskæftiger Jacob sig primært med rådgivning af små og mellemstore virksomheder, ejendomsadministration og retssager.

Allan Styrishave er advokat ved Advodan Aalborg. Allan har arbejdet ved Advodan Aalborg siden 2018, hvor han til dagligt bistår både lokale såvel som nationale virksomheder med at skabe juridiske og forretningsmæssige fordelagtige løsninger. Allan har ansvaret for Advodans inkassoafdeling og har på det seneste især beskæftiget sig med virksomhedsoverdragelser.

 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Inden webinaret vil du modtage et link samt en guide til, hvordan du logger på.

Indlæser kort...

Events

  • 29. oktober 2024
    Fra iværksætter til brand: Sådan skalerer du din marketing
    Hvordan går du fra at være en iværksætter med en stærk idé til at skabe et stærkt brand omkring dig...
  • 30. oktober 2024
    Talmennesker - Revisor
    Revisor Carsten Lie fra virksomheden Talmennesker sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Talmennesker er en revisionsvirksomhed med gængse...
  • 01. november 2024
    Workshopforløb: God selvledelse og work-life-balance
    Når man er passioneret omkring sin virksomhed og dens muligheder, kan det være svært også at få plads til fritid...

Se hele kalenderen

startup-club

C.A. Olesens Gade 4, st. 9000 Aalborg
+45 2520 1510