Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Consultant Date Timeslot

Infinity Aquifer

Ny opfindelse skal skaffe uendelige mængder af vand

Kasper Petersen færdiggjorde sin kandidat i Termisk Energi og Procesteknik ved Aalborg Universitet i juni 2018. Nu arbejder han på at virkeliggøre sin opfindelse, der skal kunne omdanne fugt i luften til drikkevand.

Virksomheden hedder Infinity Aquifers, og oversat til dansk betyder det uendelige vandreservoirer. ”Jeg fik ideén i sommers, da jeg var ude og sejle med min far. De systemer der bruges til at filtrere havvand i dag, er meget dyre. Der begyndte mine overvejelser om, hvordan man kunne udnytte den tilgængelige energi og plads ombord på en båd på en smartere måde” fortæller Kasper.

Fra studerende til iværksætter

Kasper er tilknyttet AAU Inkubator, som er et startup-miljø for studerende og alumner på Aalborg Universitet. Her er han en del af et 26-ugers iværksætter-forløb, ”Innovativ Vækst,” som består af 3 faser. Kasper er i den anden fase, som har produktudvikling i fokus. Udover forretningsmæssig sparring, er det også muligt at få midler til køb af rådgivning og støtte, og iværksætterne får også hjælp til at finde mulige investeringskilder.

Værdien af omverdenen

Kasper har fra begyndelsen haft fokus på at sparre om sin virksomhedsidé med andre. Han har både søgt sparring hos studiekammerater, professorer fra AAU, Akademikernes A-kasse og har også fundet vej til BusinessAalborg, der primært hjalp ham med at udvide sit netværk, og satte ham blandt andet i forbindelse med ”access2innovation,” som er et netværket, der samler virksomheder med interesse i at undersøge eller etablere markeder i Afrika.

Planen for 2019

Ambitionen er at have en prototype klar i maj 2019, og som udgangspunkt kan dele af produktet laves i en 3D printer. Men for at lave realistisk prototype er der mange opgaver, som skal udføres. Højt på dagsordenen står udførlig beregning af fysikken, som systemet bygger på, men grundige markedsanalyser er mindst lige så vigtige.

”Mit produkt kan både laves til brug på skibe, men ville for eksempel også kunne gøre en forskel i udviklingslande. Det kræver dog grundige markedsundersøgelser og i sidste ende investorer, før jeg kan få bygget mit produkt. Hvis man ikke har viden om målgruppen eller økonomien til det, er det lige meget, hvor godt et produkt man har” siger Kasper.

Opfordrer andre til at arbejde med iværksætteri

”Der er rigtig mange dygtige ingeniører på AAU, og jeg vil opfordre andre til at snuse til iværksætteri, allerede mens de studerer. På den måde kan man begynde at arbejde på sin egen eller andres virksomhedsidéer, mens man får sin SU og også få sparring af sine professorer. Der findes så meget hjælp at hente i Aalborg, som man nemt kan benytte sig af, hvis bare man opsøger det. Det handler om at turde at tage en chance. For det man ikke kan, lærer man, når man skal bruge det,” slutter Kasper.

Se flere iværksættercases

Jonathan Pipfugl
Når telefonrøret bliver lagt på, før man overhovedet når at fortælle, hvad man vil, kan tilværelsen som selvstændig komiker synes lidt svær. Men med den rette hjælp fra StartUp Club er det alligevel lykkedes for 20-årig Jonathan Christensen, selv om han har tourettes.
Enomis Beauty
En ADHD-diagnose bremser ikke 22-årige Simone Kehlet i at skrive iværksætter og butiksejer på CV’et.
Du Er Smyk
Centralt i Aalborg på Østerbro ligger Du er Smyk, som Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen står bag – et koncept, hvor du skal skynde dig langsomt.
startup-club

C.A. Olesens Gade 4, st. 9000 Aalborg
+45 2520 1510