Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Consultant Date Timeslot

BOBO Online

Tvillinger lægger kræfter i webshops Aalborg-kontor

Webshoppen BOBO har placeres deres markedsføringskontor i Aalborg. På den måde kan tvillingeparret bag tiltrække de rette profiler til den voksende virksomhed.

Siden 2016 har de nu 28-årige tvillingebrødre Christian og Nicolai Østergaard drevet møbelwebshoppen BOBO. I dag har virksomheden hjemme to steder, hvoraf Aalborg er en vigtig del af den videre iværksætterrejse.

Mens webshoppens fysiske lager og drift er i brødreparrets hjemby, Roslev ved Skive, så har BOBO et kontor i Aalborg, hvor markedsføring og udvikling styres fra. Christian og Nicolai Østergaard bor begge i byen og driver virksomheden fra kontoret i GrowAAL City.

Talenterne er i Aalborg

- Idéen bag at have markedsføring og udvikling i Aalborg var dels lavpraktisk, fordi vi bor heroppe. Men medarbejderne til den type opgaver findes også primært i en by som Aalborg. Vi har brug for uddannelserne heroppe i forhold til at have folk i praktik og studiejob. Så det giver god mening at dele det op på den måde, forklarer Christian Østergaard.

2021 bød blandt andet på den første fuldtidsmedarbejder på Aalborg-kontoret, som vokser i takt med virksomhedens succes.

- Vi har en del praktikanter. Vi tager dem seriøst, og de får meget ansvar hos os. Derudover ville vi have noget sværere ved at finde den rette profil som vores første fuldtidsmedarbejder i en by som Roslev. Her er det en fordel at være i en uddannelsesby, siger han.

Christian Østergaard har selv læst til markedsføringsøkonom hos UCN og byggede siden på med international salg og markedsføring. Dermed har BOBO en forbindelse til det aalborgensiske uddannelsesmiljø, som fortsat betyder en del for virksomheden i dag.

I 2022 begynder eksporteventyret

Kompetencerne har ligeledes været vigtige for at følge den succes, der især er kommet gennem coronapandemien. Her har online-salg generelt oplevet stor vækst.

- Vi har vækstet mellem 30 og 65 procent hvert år. Vi stiler altid efter at ramme 30 til 40 procent, og det har vi så gjort indtil videre. Men under coronapandemien fik man meget forærende som webshop, og den fremgang har vi brugt til at kunne ansætte, så driften er dækket mere ind, siger Christian Østergaard.

Det har især været i Roslev, at virksomheden har ansat. Men nu er der fokus på at spæde til på Aalborg-kontoret.

- Over de kommende år kommer vi til at ansætte mest i Aalborg. Vi brugte meget energi på Roslev til at starte med, men nu skal vi også i gang med eksport, som primært skal klares i Aalborg. På sigt er det også oplagt at få en udvikler ind, som skal være heroppe, siger medejeren.

Netop eksport har været et af mange emner, som tvillingerne har fundet hjælp til i deres opstartsproces. BusinessAalborg har nemlig vejledt BOBO med at udforske nye markeder samt mere lavpraktisk aspekter af vækstrejsen.

- Vi er tit i kontakt med iværksætterkonsulenterne hos BusinessAalborg. De har hjulpet os med at søge puljer og med at finde nye leverandører. I første kvartal af 2022 skal vi kigge på eksport, som vi også har fået hjælp til. De kender altid nogen, og deres netværk er meget værdifuldt for os, lyder det fra Christian Østergaard.

 

Har du brug for vejledning hos en iværksætterkonsulent? Book et møde her

Se flere iværksættercases

Jonathan Pipfugl
Når telefonrøret bliver lagt på, før man overhovedet når at fortælle, hvad man vil, kan tilværelsen som selvstændig komiker synes lidt svær. Men med den rette hjælp fra StartUp Club er det alligevel lykkedes for 20-årig Jonathan Christensen, selv om han har tourettes.
Enomis Beauty
En ADHD-diagnose bremser ikke 22-årige Simone Kehlet i at skrive iværksætter og butiksejer på CV’et.
Du Er Smyk
Centralt i Aalborg på Østerbro ligger Du er Smyk, som Karina Suhr Holm og Jeanette Kaae Storm Christensen står bag – et koncept, hvor du skal skynde dig langsomt.
startup-club

C.A. Olesens Gade 4, st. 9000 Aalborg
+45 2520 1510