
Kom i gang med video
Videoformatet er stadig i stærk fremgang, når iværksættere og virksomheder skal kommunikere om deres virksomhed eller produkter, og de sociale medier belønner ofte video fremfor billed- og tekstopslag. Det belønner sig i form af mere opmærksomhed, hvis man tager skridtet og kaster sig ud i at lave video-indhold - og i dag kan du komme rigtig langt bare med din smartphone!
Kristian Jørgensen der er ejer af Mayday Film gør dig klogere på, hvorfor du skal i gang nu, og hvad der skal til.
Kristian deler ud af sine synspunkter på:
- hvordan han ser markedet for video i dag
- hvor det giver mening selv at producere indhold med video
- hvilke overvejelser man skal gøre sig, før man selv kaster sig ud i videoproduktion
- målgrupper
- indhold
- virkemidler mm.
Du får også indblik i Kristian Jørgensens egen iværksætterhistorie, hvor han fortæller, hvad der fik ham til at starte sit eget i 2003, og hvordan den rejse har været frem til nu.
Oplægget er særligt interessant for iværksættere og kommunikations- og marketingsfolk, der gerne vil kommunikere deres budskaber ved hjælp af video-mediet.
Dagens oplægsholder
Kristian Jørgensen er uddannet Cand. Mag. i Dansk og Kommunikation fra AAU 1998. Siden har han været producer hos UTV Odense, AM Production Film&Tv Aalborg, selvstændig med smacmedia, freelance hos STV Commercial, medstifter og ejer af Oscar Film samt partner i Mayday Film. I dag er Kristian ejer af Mayday Film Aalborg, Odense, København.
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og har derfor begrænset antal pladser til oplæg. Tilmeld dig med det samme for at sikre dig en plads.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.