Vibe code meetup
Er du nysgerrig på AI-agenter, vibe coding og automatisering - eller arbejder du allerede aktivt med det?
Så kom med, når vi igen afholder 'Vibe code meetup'. En uformel og hands-on aften, hvor AI-nysgerrige virksomheder mødes for at eksperimentere, sparre og bygge sammen.
Konceptet er simpelt:
Tag din computer med, åbn dit foretrukne AI-værktøj, og arbejd på lige præcis det, du har lyst til. Fokus er på at skabe, dele erfaringer og hjælpe hinanden videre.
Du kan eksempelvis arbejde med eller få sparring på:
- Hvordan bruger jeg Microsoft/Claude Cowork til at udarbejde materiale til min virksomhed?
- Hvordan automatiserer jeg mine e-mails, kundeflow, opfølgninger mm.?
- Hvordan bygger jeg en hjemmeside, app eller en interaktiv prototype?
- Hvordan automatiserer jeg generelt min forretning med AI?
- Hvordan laver jeg agenter - og hvad bruger andre agenter til?
- Hvordan arbejder andre med tools som n8n, Claude Code, Lovable, Nanobanana, Gemini?
- Hvilke prompts, metaprompts og systemprompts bruger andre virksomheder?
Alle er velkomne! Både dig, der allerede bygger avancerede AI-setups, og dig, der er helt ny og gerne vil i gang.
Kom med til inspirationsoplæg inden vi kaster os ud i vibe coding
Denne eftermiddag har du også mulighed for at deltage i oplægget 'Claude i din startup - fra idé til handling' med Noel Bagne fra AIwithNoel. Oplægget afholdes umiddelbart inden Vibe code meetup, som inspiration til hvordan Claude kan bruges i praksis, inden vi begynder at bygge. Se mere og tilmeld dig oplægget her
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig



