Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

TJ-Imaging

Ultralydsskannere fra Nørresundby til hele verden

Vi har mødt Theresa Sørensen og Jan Borup, som står bag TJ-Imaging til en snak om at gå efter drømmen og bruge eget og andres netværk til at sætte skub deri.

”Vi har begge haft en drøm om at etablere egen virksomhed længe og haft mindre projekter. Det at få muligheden for at skabe selv, bestemme retningen og tilgangen er det, som vi begge godt kan lide ved iværksætterdrømmen”

Sådan lyder det fra Theresa Sørensen, når hun bliver spurgt til, hvorfor hun sammen med Jan Borup Sørensen besluttede sig for at blive selvstændig og drive egen virksomhed.

De er partnere privat og professionelt og har siden 2016 drevet TJ-Imaging, der holder til på Troldholm i Nørresundby. Virksomheden sælger hovedsageligt brugt ultralydsudstyr til hele verden, men er også for nyligt begyndt at sælge nyt Siemens udstyr i Danmark.

BusinessAalborg udvider netværk

Allerede tidligt i TJ-Imagings levetid kom de to partnere ind forbi BusinessAalborg. Theresa og Jan har været glade for den sparring, de har modtaget.

”BusinessAalborg har været gode til at skabe netværk. Hvis der er spørgsmål, så finder de en, der kan hjælpe os. Man kan altid skrive og få svar og hjælp. Det er dejligt at arbejde med mennesker, der brænder for at hjælpe nystartede virksomheder”, siger Theresa.

Også uden for landets grænser har BusinessAalborg hjulpet TJ-Imaging, og det har været en stor hjælp i forhold til at etablere sig på nye markeder.

”Vi havde nogle spørgsmål omkring nogle forskellige lande som nye kundeområder. Inden længe sad vi til et møde med den danske ambassadør i det givne land, og der er de virkelig gode til at skabe netværk, kontakter og sætte mennesker sammen, der kan bruge hinanden”, siger Jan.

Lad dig ikke skræmme af udfordringerne

Selvom de to partnere bag TJ-Imaging har en del erfaring bag sig, så har der løbende været nye udfordringer forbundet med virksomheden. Men det skal ikke afskrække andre for at give sig i kast med iværksætteriet.

”Det udvikler ens person på en anden måde, fordi man har en helt anden form for passion forbundet med det”, siger Theresa og Jan tilføjer:

”Få andre til at kigge på din ide, selvom du tror det er verdens bedste ide. Men du skal selvfølgelig ikke være bange for at kaste dig ud i det. For med det rette netværk og dedikation kommer man hurtigt rigtig langt med ens projekt".

Og hvis man sidder med en problemstilling, man ikke selv lige kan løse, så er der heldigvis hjælp at hente hos BusinessAalborg.

”Det er en fantastisk hjælp og rådgivning, man får hos BusinessAalborg, og det er et af de bedste steder at henvende sig som iværksætter. Brug det også for at møde andre med samme bekymringer og udfordringer, slutter Theresa.

Se flere iværksættercases

UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
ADHD-Rådgivning
For Anne Marie Blok var det ikke kun hendes sundhedsfaglige baggrund, som fik hende til at dykke ned i ADHD – og senere hen gøre det til sin levevej.
Anne Marie Blok er egentlig uddannet sygeplejerske, hvor børn og familier altid har været omdrejningspunktet. Hun har desuden arbejdet som småbørnssygeplejerske i mange år, hvor fokus også har været på familier.

- For mig har det altid været familiedynamikker, jeg har fundet spændende i mit arbejde som både sygeplejerske og sundhedsplejerske, forklarer Anne Marie Blok.

Men sideløbende med jobbet som småbørnssundhedsplejerske, begyndte der også at bo en anden drøm i Anne Marie.
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside benytter cookies, der har til formål at gøre hjemmesiden brugbar gennem aktivering af grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere uden disse cookies.