Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Spetakelstrik

Mie laver larm med sine strikkeopskrifter

Mie Firring har fokus på at have en hverdag med plads til fordybelse og at have det sjovt, der samtidigt giver mening. Men der er alligevel store planer for Spektakelstrik.

Efter årevis med strik og strikkeopskrifter som en hobby sprang Mie Firring i 2020 ud som iværksætter med Spektakelstrik. Her sagde hun op fra sin fuldtidsstilling som art director og dedikerede sin tid i at udvikle og sælge strikkeopskrifter.

Springet tog hun efter længere tids overvejelser.

- Jeg har før været selvstændig og blev ramt af stress. Så i baghovedet har jeg haft tanken om, at jeg ikke kunne styre det. Men på et tidspunkt blev lysten og nysgerrigheden så stor, at jeg blev nødt til at gøre alvor af det, fortæller Mie Firring.

- Min mand var skeptisk i starten, da han var bekymret for, om det ville blive starten på endnu en stressperiode. Men til sidst, efter en masse snak over længere tid, var han selv blevet varm på idéen og bakkede mig 100 procent op, tilføjer hun.

Corona gav gang i biksen

Anledningen til at hoppe fuldt ud i sit hobbyprojekt kom fra en uventet side. Da coronapandemien ramte Danmark, satte det nemlig gang i håndværksprojekter i tusindevis på tværs af de danske hjem. Strik blev ligeledes meget populært.

- Da corona brød ud, udgav jeg en begynderopskrift, som blev populær. Der kom så meget gang i biksen, at jeg kunne sige mit job op uden at se mig tilbage, siger hun.

- Jeg prøver på at se på min forretning med utraditionelle øjne og gøre en dyd ud, at det ikke bliver et 8-16-job - men et mere lystbetonet arbejde. Dermed ikke sagt, at jeg ikke arbejder benhårdt, men jeg vælger med stor omhu, hvilke opgaver jeg kaster mig over, siger ja til og ikke mindst har lyst til, tilføjer indehaveren af Spektakelstrik.

Med flere end 50.000 følgere på Instagram er det sociale medie hendes primære kanal til at sælge sine strikkeopskrifter. Men selvom interessen for og kendskabet til Spektakelstrik er stort, betragter Mie Firring fortsat håndværket som en hobby på flere måder.

- Min perfektionisme kan banke på nogle gange, men når det er lidt for sjov, så gør det ikke ondt, hvis det ikke går som forventet. Det er noget, man lige prøver. Det er en god indgangsvinkel for mig, så stress og mine forventninger ikke tager over. På den måde føles det rigtigt og ikke mindst sjovt for mig.

Derfor lader hun tingene gå sin gang og fokuserer på at nyde muligheden for at leve af en passion.

- Jeg prøver virkelig på ikke at kontrollere ret meget. Jeg gør det bare og kan alligevel ikke kontrollere det hele i sidste ende. Det handler meget om, hvordan markedet er, og lige nu har jeg det super godt og har en god forretning. Det nyder jeg bare og gør, hvad jeg kan for at blive ved med at have det godt og have det sjovt. Hvis det ikke er sjovt, er det ikke det værd, forklarer iværksætteren.

Det betyder dog ikke, at Mie Firring afviger helt fra lægge planer. Gennem andet år som selvstændig på fuld tid vil hun nemlig udbrede markedet for sine strikkeopskrifter, der i forvejen er oversat til fem forskellige sprog.

Mod nye markeder

- I 2021 vil jeg gerne lidt mere ud internationalt og få et større gennembrud. Så lidt planer er der alligevel, lyder det fra hende.

De planer er Mie Firring dog ikke ene om. Efter første år med fuld fokus på Spektakelstrik har hun nemlig fået sin første medarbejder. Iværksætterkonsulent Tanja Hovgaard fra BusinessAalborg var blandt andet med til at vejlede hende, da det skridt skulle tages.

- Der har været mange ting, hvor jeg havde brug for én at gå til. Det har været helt vildt dejligt med ekstra hjælp, hvor man kender den rette at spørge, siger Mie Firring.

 

Har du brug for en at vende næste skridt på iværksætterrejsen med?

Book et møde med en iværksætterkonsulent her

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570