Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Restaurant Textur

Nordjyske kokke har fået succes med deres egen restaurant

I hjertet af Aalborg ligger den anerkendte Restaurant Textur, som skiller sig ud ved at tilbyde et nyt sæsonpræget menukort hver tredje uge. Stifterne bag er de nordjyske kokke Dennis Juhl og Frederik Østeraa, som både driver og udvikler restauranten sammen.

Dennis har primært erfaring som kok inden for det nordiske køkken, og Frederik har speciale i det franske køkken. Både Dennis og Frederik har en god portion erfaring inden for restaurantbranchen. De har blandt andet begge arbejdet på Ruths Hotel i Skagen, som henholdsvis køkkenchef og souschef.

 

Aalborg gav en god start

Allerede inden restauranten slog dørene op i september 2017, fik de rekord antal bordbestillinger. Siden da har de vundet adskillige priser, fx prisen for Årets Bistro uddelt af White Guide - Nordens svar på Michelin, og har fået positive anmeldelser fra både madanmeldere og bloggere.

”Det var helt naturligt for os at åbne vores eget. Vi arbejder rigtig godt sammen og vores færdigheder supplerer hinanden rigtig godt. Som iværksætter er det en fordel at arbejde sammen med mennesker, der besidder de evner, du ikke selv har. Jeg tror, at vores succes kommer fra vores samlede erfaringer med gastronomi, men også fra en god portion held og god timing. Der er en stor madkultur i Aalborg, og gæsterne kom fra starten af,” fortæller Dennis.

Forberedelse er vejen frem

Dennis har et par gode tips til andre iværksættere:

”Fra vi udtænkte konceptet, til at vi åbnede restauranten, gik der omring et år. Vi mener, at forberedelse er 75 procent af at få succes med at starte noget nyt op. Vi gav os god tid med at udtænke forretningsplanen og kendte for eksempel alle udgifter, inden vi åbnede. Derudover havde vi et godt hold medarbejdere med fra starten. Det er vigtigt at have dygtige kollegaer, som man kan stole på til at løfte ens koncept,” fortæller Dennis.

 

Nye, skæve vinkler gør forskellen

Iværksætterne holdt kortene tæt ind til kroppen, mens de udviklede deres koncept. De blev undervejs anbefalet at opsøge BusinessAalborg for at få nye øjne på deres forretningsplan:

”Det hjalp os rigtig meget, da vi både fik rådgivning af iværksætterkonsulent Mark Rosener og økonomiske midler til at udvikle vores koncept yderligere. Vi arbejdede blandt andet med et oplevelseshjul, der gennemgik gæsternes oplevelse før, under og efter, at de spiste på vores restaurant. Mark kom med rigtig mange skæve vinkler, som var med til at udvide vores horisont,” siger Frederik.

”Aalborg tvinger os til at være i konstant udvikling…”

Frederik og Dennis tror på, at det er vigtigt hele tiden at måle og veje sig selv for at blive bedre. I 2018 igangsatte de nogle nye tiltag, som fx at have åbent en ekstra dag og at tilbyde en ny vinmenu, som de skal til at måle udbyttet på. Målet er at holde den samme høje standard, samtidig med hele tiden at udvikle sig i takt med trends og årstid.

”Aalborg er en by i konstant udvikling, hvor der er plads til at åbne noget og bidrage til de gastronomiske oplevelser. Vores koncept er bygget til konstant fornyelse, et tiltag der passer godt til kulturen i Aalborg. Vi ser det kun som en fordel, at byen har et stort udvalg af madoplevelser. Det tvinger nemlig os alle sammen til at levere og hele tiden udvikle os,” slutter Frederik.

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570