Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Quist Wine

Italiensk for begyndere - og alle mulige andre

Lene og Kim Quist er beviset på, at alder ikke er nogen hindring for at springe ud og få succes som iværksætter. Selvom ægteparret startede senere end de fleste, er de lykkedes med at gøre deres vinbar kendt ikke kun i Nordjylland men også på den internationale vinscene.

Andrea Bocelli flyder ud af højtalerne, en klassisk Vespa pynter ovre i hjørnet og endevæggen er fyldt fra gulv til loft med rækkevis af liggende vinflasker.

Quist Wine ligger midt på Budolfi plads i Aalborg og har en eksklusiv italiensk vibe. Ligesom de to ejere Lene og Kim Quist kan lide det.

Deres ide om at importere italiensk vin til Nordjylland blev kickstartet, da de var på ferie i landet i 2007, kort efter de havde mødt hinanden. Her besøgte de en mindre vinproducent, som lavede fantastisk vin. Parret kunne se muligheder i at finde den vin, andre ikke havde fået øjnene op for endnu og importere den til Nordjylland. Mantraet var, at de ville servere god smag frem for velkendte etiketter.

Fra revisor til ejer af vinbar

Kim Quist er oprindeligt uddannet revisor og har sidenhen arbejdet for Telenor i flere år. Lene Quist arbejder indenfor vindmølleindustrien som Master Planner ved Siemens. Men selvom ingen af dem havde baggrund inden for hverken vin eller iværksætteri, satte de sig for at prøve konceptet af. De lavede research på vinmarkedet og tog året efter ned og fandt flere små lokale producenter af vin, de gerne ville importere. De begyndte med små vinsmagninger i deres hjem for venner og familie og solgte vin ”on demand”. Efterspørgslen var dog så stor, at de nogle år efter åbnede en detailshop i Hasseris.

Men den ultimative drøm var at åbne en vinbar i midtbyen – så da Kim rundede de 60 år i 2019, besluttede de, at det var nu eller aldrig - og året efter i november slog de dørene op til Quist Wine på Budolfi Plads.

Aldrig for gammel til at lære nyt

Selvom Lene og Kim Quist begge havde masser af erfaring fra arbejdsmarkedet, var de nye i rollen som indehavere af en italiensk vinbar, så Kim meldte sig til et foredrag hos StartUp Aalborg. Her mødte han iværksætterkonsulent Tanja Hovgaard, som fortalte om mulighederne for at få hjælp og sparring til driften og udviklingen af deres virksomhed.

-  Jeg kan huske, jeg var i tvivl, om jeg kunne være bekendt at trække på de ressourcer, de havde i Business Aalborg. Men det handler om at vende den der ” vi-kan-godt-klare-os-selv”- attitude, siger Kim Quist.

Lene og Kim Quist har efterfølgende fået hjælp og sparring fra blandt andre Tanja Hovgaard og Malene Gade, som har bidraget med viden om alt fra IT og markedsføring til personaleledelse.

Begge konsulenter har selv erfaring som virksomhedsejere, og det er især der, Kim Quist synes, Business Aalborg har en fordel.

-  Det gør en kæmpe forskel, at dem, vi snakker med, har erhvervserfaring at trække på. De er ikke bare ”nogle fra kommunen” fortæller Kim Quist.

Next stop – international vinmesse

Lene og Kim Quist besøger stadigvæk Italien mindst to gange om året, og de tager gerne personalet med derned, så de også kan møde de lokale vinproducenter og få bedre fornemmelse af vinen. Det gør personalet bedre i stand til at servicere kunderne i Aalborg og give dem den særlige indføring i italiensk vin, som vinbaren blandt andet er kendt for.

Som noget nyt i år er Kim Quist blevet inviteret med på den internationale vinmesse ”Slow Wine” i Bologna, hvor han er blevet spurgt, om han vil medvirke i en paneldebat for at diskutere fremtidens vin sammen med anerkendte vinimportører fra både Amerika, Canada og Italien.

-  Jeg er meget stolt over, at vi som lille importør fra Danmark er blevet inviteret med i sådan et panel. Men det er også lidt skræmmende, og jeg har da lidt sommerfugle i maven, griner Kim Quist.

Altid plads til ideer

På mange måder har Lene og Kim Quist opnået det mål, de satte sig for – nemlig at få nordjyderne til at få øjnene op for spændende italiensk vin.

Men parret har stadigvæk mange ideer til, hvordan de kan udvide deres forretning. Planerne går i retning af flere vinsmagninger i samarbejde med virksomheder. De har allerede haft over 3000 mennesker til vinsmagninger i den tid, de har forhandlet vin.

Og så drømmer Kim Quist også om at optimere barens kundeforhold med et It-system, der vil gøre dem i stand til at se, hvad deres kunder har valgt at drikke på tidligere besøg, så de baseret på den viden kan give kunderne en endnu bedre oplevelse i vinbaren under næste besøg.

-  Det system, vi skal bruge, er desværre for dyrt lige nu. Men vi holder øje, og det skal nok komme på et tidspunkt, siger Kim Quist.

Quist Wine har i øjeblikket omkring 90 vine på glas og deres vin koster fra omkring 300 kroner til 3000 kroner for en flaske.

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570