Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Hannes Optik

Det er aldrig for sent: Hanne blev iværksætter som 60-årig

Den gode idé kan opstå på mange måder. Nogle kommer pludseligt, andre over tid. I dette tilfælde kan man godt sige, at det har taget noget nær et halvt arbejdsliv. Gennem de seneste 17 år, har hun udlevet sin barndomsdrøm om at arbejde som optiker, og før det som sygeplejerske i ti år. Erfaringer, der i dag smelter sammen i virksomheden “Hannes Optik.” En service hvor Hanne Wichmann kører ud til kunder i Aalborg i stedet for, at de møder op i butikken.

Ærmerne på den lyseblå skjorte er brættet op og blotter et markant guldur med læderrem om venstre håndled. Det er svært at vurdere, om den velfriserede mand med Colgate-smil har passeret de 30 år. Og da jeg for en god ordens skyld bad ChatGPT om at generere endnu et billede af en iværksætter, tonede samme person frem – bare med lidt lysere kulør.

Jeg ville nødig lade mine egne antagelser diktere vinklen på denne artikel, men forsøget tyder på, at Hanne Wichmann ikke er en entrepreneur af den stereotype slags.

For med 60 fødselsdage på samvittigheden, tre børn med sin mand og et langt arbejdsliv som optiker og førhen sygeplejerske, ville andre måske øjne sit otium. Men det står en uforløst iværksætterdrøm i vejen for. En drøm, der voksede med en tilbagevendende undren på arbejdet.

Nu har hun for nylig startet sin egen virksomhed. Men hverken for at vælte verden eller skovle penge ind; motivationen bunder i noget helt andet.

Og nok er det i virkeligheden her, Hanne Wichmann især adskiller sig fra Hr. skjorte og guldur.

Det man ikke kan se i butikken

Den gode ide kan opstå på mange måder. Nogle kommer pludseligt, andre over tid.

I dette tilfælde kan man godt sige, at det har taget noget nær et halvt arbejdsliv. Gennem de seneste 17 år, har hun udlevet sin barndomsdrøm om at arbejde som optiker, og før det som sygeplejerske i ti år. Erfaringer, der i dag smelter sammen i virksomheden “Din mobile optiker.” (Virksomheden har sidenhen skiftet navn til "Hannes optik").

En service hvor Hanne Wichmann kører ud til kunder i Aalborg i stedet for, at de møder op i butikken.

“Er man gammel og afkræftet, kan selv turen til optikeren være uoverskuelig. Så giver det nogle gange bedre mening, at vi kommer ud og laver synsprøven,” fortæller hun.

Men det er også tiltænkt mennesker med fysiske komplikationer, og her kommer baggrunden som sygeplejerske ind i billedet. For har man eksempelvis sammenfald i ryggen eller sklerose, skal der tages højde for faktorer, som kan være svære at få øje på i butikken, erfarer hun.

“Det kan noget være helt banalt, som hvordan man ser fjernsyn – hvor langt man sidder fra skærmen, og om man har vanskeligt ved at sidde opret. Det er nemmere at spotte i hjemmet.”

Alt sammen er vigtigt for at få fuldt udbytte af sin brille.

Hanne Wichmann henvender sig dog ikke kun til kunder med fysiske begrænsninger, men også dem der blot foretrækker at gøre det i hjemmet. For hende handler det bare om personlig og nærværende synshjælp.

Foto: Daniel Brandt

Tvivl holdt hende tilbage

Springet som iværksætter lod ikke vente på sig, fordi idéen manglede.

Tværtimod – den har været der i noget tid. Men forudsætningerne på hjemmefronten gjorde, at hun var i tvivl, om hun skulle satse og jagte drømmen.

“Vi har tre børn, og da min mand også er selvstændig, følte jeg ganske enkelt, at det ville være at sætte for mange ting ud i søen, hvis jeg også sprang ud i det,” fortæller hun.

Men hendes tøven bundede også i andre bekymringer. For hun har aldrig startet en virksomhed før.

Vil der være kunder nok?

Kan investeringerne tjenes hjem?

Og giver det overhovedet mening at springe ud som selvstændig i en alder, hvor mange så småt skruer ned for arbejdslivet?

Spørgsmålene fulgte hende, indtil den dag hun valgte at gå ind ad døren til Startup Caféen i Aalborg.

En afgørende beslutning

“Jeg vidste egentlig ikke, om de kunne hjælpe mig.”

Sådan tænkte Hanne Wichmann, da hun tog kontakt til BusinessAalborg, men hun var i vildrede og måtte starte et sted.

Det skulle vise sig at blive en beslutning, der ændrede alt.

Her mødte hun iværksætterkonsulent Christopher Hegtmann, der hjalp hende med at lægge budget og at udvikle på sit koncept med en plan for de første seks måneder.

“Allerede efter første møde fandt jeg ud af, at der faktisk er rigtigt meget hjælp at hente her.”

Siden har hun undersøgt markedet, afsøgt kundesegmenter og udvalgt det nødvendige udstyr for at kunne levere sin synshjælp i hjemmet.

Investeringen er allerede foretaget. Omkring en kvart million kroner i opstart.

Så kunne man tro, at det foregik i et tempo, der emmer af hurtige sko og store armbevægelser.

Men i modsætning til iværksættermyten om døgnarbejde har Hanne Wichmann valgt at fastholde sit job hos Focus Optik i Nørresundby ved siden af virksomheden.

Udstyret skal også lige på plads, men om en måned eller to regner hun med at køre ud til de første kunder.

Visionerne er dog allerede lagt.

Foto: Daniel Brandt

Alderen til sin fordel

Hun erkender, at hun har taget springet i en sen alder.

Men for Hanne Wichmann er målet heller ikke at opbygge et virksomhedsimperium. Hun drømmer faktisk hverken om ansatte eller forkromede kontoudskrifter.

Nej, for den garvede optiker er ambition ret enkel.

“Jeg håber da, at de kunder jeg kommer ud til vil kontakte mig igen, når de får brug for hjælp i forbindelse med briller og deres syn,” siger hun selv.

For hende handler det snarere om at bruge sin erfaring til at gøre en forskel for den enkelte, og hun håber da også på at kunne arbejde, til hun runder de 70 år – såfremt kroppen vil det samme.

Og her er hendes alder langt fra en hæmsko.

Artiklen blev udgivet på MigogAalborg den 28 februar og er skrevet af Nicolai Yevmenchyk

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570