Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

FysioBack

Fra faglighed til forretning: Mikkel har fået drømmestarten på sit selvstændige eventyr

Da Mikkel Carlsen i 2023 besluttede sig for at gå selvstændig med FysioBack efter 15 år som fysioterapeut, havde han erfaringen, fagligheden og lysten til at gøre en forskel.
Men han manglede sparring på alt det, der ikke handlede om behandling, men med gode kollegaer og erfarne kræfter i ryggen, er han kommet flyvende fra start.

I dag driver han den specialiserede fysioterapiklinik FysioBack i Aalborg, hvor han side om side med Morten Østergaard og Christian Fredborg giver evidensbaseret behandling og hjælper mennesker tilbage til et liv uden smerter.

På blot halvandet år har Mikkel ikke kun skabt en klinik med to ansatte, men er også godt i gang med at opbygge et fast erhvervsklientel på Nibevej 3B, hvor fokus er at fremme medarbejdernes trivsel.

En hånd i ryggen hele vejen

Mikkel fik tidligt kontakt med iværksætterkonsulenterne Tanja Hovgaard og Malene Gade fra BusinessAalborgs tilbud til iværksættere: StartUp Café Aalborg. De blev hans faste sparringspartnere, og det samarbejde blev afgørende for at komme godt fra land.

“BusinessAalborg har været med helt fra starten. Det har virkelig været en drømmestart at have dem i ryggen,” fortæller Mikkel.

Deres hjælp spændte bredt – lige fra forretningsplan, bogføring og økonomi til kontrakter, netværk, hjemmeside, lønsum, forsikringer og valg af revisor og advokat.

“Det betød virkelig meget, at jeg kunne få svar på alle de spørgsmål, man som ny selvstændig står med. Og ikke bare svar, men også forslag, løsninger og konkrete kontakter,” siger Mikkel.

Hjælp til at lykkes som selvstændig

Selv om Mikkel havde solid erfaring som fysioterapeut og faglig leder for 40 fysioterapeuter, var det første gang, at han skulle tage teten og selv stå for både markedsføring, bogholderi og opbygning af en virksomhed.

Her kom BusinessAalborgs sparring igen i spil, blandt andet i forhold til branding og konceptudvikling. Med afsæt i sit masterspeciale indenfor ledelses- og organisationspsykologi udviklede han et screeningskoncept for ansatte og begyndte at arbejde målrettet med trivsel og sundhed i virksomheder.

“Det er nyt for mig at skulle ud og fortælle folk, hvem vi er, og hvad vi kan. BusinessAalborg hjalp mig med at få styr på, hvordan vi kommunikerer vores værdi.”

En sund forretning med mennesket i centrum

FysioBack startede med speciale i ryg-, nakke- og hovedpineproblematikker, men efter ansættelsen af Christian og Morten tilbyder de nu specialiseret behandling til hele kroppen.

Mikkels filosofi er klar: Hold fokus på det, du er bedst til og byg et stærkt team omkring dig med hver sit speciale.

Det er en tilgang, som både tiltrækker patienter og samarbejdspartnere. FysioBack modtager patienter fra hele Nordjylland, som er henvist fra speciallæger, men også i vid udstrækning via personlige anbefalinger.

Det seneste år har de desuden samarbejdet med flere store virksomheder i Aalborg med fokus på medarbejdertrivsel og sundhed.

“Det er overvældende at mærke den interesse, men det viser, at det vi laver, giver mening.”

Fra første idé til fremtidens sundhedshus

Det hele startede med en idé. Men uden den professionelle hjælp fra BusinessAalborg kunne FysioBack have fået en langt sværere begyndelse.

I dag har Mikkel ansatte der trives og en forretning i vækst – alt sammen båret af et stærkt fagligt fundament og modet til at tage imod hjælp.

“Jeg kunne ikke have gjort det her alene. Jeg havde fagligheden, lysten og erfaringen, men BusinessAalborg gav mig forretningsdelen. Det var dét, der gjorde forskellen.”

Du kan læse meget mere om, hvad FysioBack tilbyder på deres hjemmeside.

 

Artiklen blev udgivet på MigogAalborg den 26. juni 2025 og er skrevet af Simone Springborg.

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570