Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Coko

Vil gøre en forskel for børn og unge: CoKo øger trivslen og glæden ved hjælp af kognitiv træning

Bag Aalborg-virksomheden CoKo står to vaskeægte ildsjæle. Sammen arbejder de for at hjælpe børn og unge gennem kognitiv træning. De børn og unge, der oplever udfordringer i skolelivet eller hverdagen, kan nemlig hjælpes til at opdage deres individuelle styrker og glæden ved læring. Sådan lyder det i hvert fald fra ægteparret Tom Magne Mathisen og Caroline Rasmussen, der står i spidsen for CoKo.

Foto: Simone Kjølby Christensen

Begge stiftere er uddannede skolelærere, og deres iværksætter-eventyr er startet ud fra et ønske om at hjælpe nogle af de børn og unge, de har mødt i deres hverdag.

“Ved siden af lærerarbejdet tog jeg en coaching-uddannelse, og Tom tog en uddannelse i kognitiv træning.

Efterfølgende har vi så haft lidt kunder derhjemme, men efter corona skulle der ske noget,” fortæller Caroline Rasmussen.

Da fokus på CoKo blev øget for parret, tog de også kontakt til BusinessAalborg, der lige siden har været en stor hjælp for virksomheden.

Ifølge stifterne selv har de nemlig langt fra styr på alle detaljerne ved at bygge en virksomhed op.

 

Tilfældighedernes spil

Det sker sådan lidt ud af det blå, at Tom falder over den såkaldte Feuerstein-metode, som han i dag også underviser i.

Metoden bygger på det faktum, at man kan ændre sin hjernes funktionsniveau gennem en målrettet indsats. Alle kan altså med den rette indsats og hjælp blive bedre til at tænke – og i Tom og Carolines tilfælde derved hjælpe børn i mistrivsel eller børn, der underpræsterer i forhold til alderstrin.

“Der kom pludselig flere og flere til, der havde brug for hjælp, og så gav det bare mening for os at opskalere til en reel virksomhed – vi måtte derfor ud af vores eget hjem,” mindes Tom Magne Mathisen.

“Vi kan se, at det her er virkningsfuldt for alle. Udover at den kognitive træning kan gavne det enkle barn, kan vi se, at det også giver en synergi-effekt til resten af familien,” forklarer han.

Præcis hvordan den kognitive træning fungerer, har parret skitseret udførligt på deres hjemmeside.

 

Ingen virksomhedserfaring

Både Tom og Caroline har aldrig været i tvivl om, hvad grundessensen i CoKo er.

“Vores mission er enkel: At skabe udviklingsveje for børn, der mistrives eller underpræsterer, så de kan opleve glæden ved læring og tage ejerskab over deres egen udvikling,” forklarer de.

Men præcis hvordan man kommer i kontakt med de børn og unge, der har behovet, har været en sværere størrelse at have med at gøre end selv kognitiv træning.

“Specielt det at komme over den barriere, det var, at skulle hjælpe børn og unge men samtidig tage penge for det. Det var noget, vi virkelig skulle brug tid på som lærere,” fortæller parret.

Foto: Simone Kjølby Christensen

Heldigvis stod Malene Gade fra BusinessAalborgs StartUp Café klar til at guide parret og ikke mindst virksomheden fremad.

Hun har hjulpet de to stiftere med at prissætte dem selv, positionere den værdi de skaber og helt generelt hjælp til virksomhedens forretningsudvikling. Én ting er nemlig at have et formål og kompetencerne til at hjælpe andre, som Tom og Caroline har, noget andet er at drive en forretning, så man har det økonomiske overskud til at yde den føromtalte hjælp.

“Hun har været helt vildt god til at finde den røde tråd og hjælpe os med at skære ind til benet – hvad er det egentlig vi vil,” forklarer Caroline Rasmussen og fortsætter:

“Vi formulerede os meget akademisk i starten, for det er den verden, vi kommer fra. Så bare det med at få forsimplet hele det tekstsprog, vi bruger, var et kæmpe skridt.”

Tom og Caroline fortæller, hvordan Malene Gade fra BusinessAalborg var god til at stille spørgsmål, så de hver gang gik fra mødet med nye perspektiver og idéer.

 

Fremtidsdrømme

Parret er begge enige om, at det har været en stor glæde for dem at se, hvordan de har kunnet gøre en ekstra forskel med deres nye virksomhedseventyr.

“Det er jo noget, vi brænder helt vildt meget for. Så det er et projekt båret af passion, som vi er stolte over gør en forskel.

Men vi har ikke en eller anden vild drøm om, at det bare skal eksplodere herfra,” lyder det samstemmende.

Drømmen er at komme ind i et rul, hvor de kan holde kurser og uddanne endnu flere folk i metoden. Helt uden at skulle ud og sælge dem selv og deres virksomhed.

“Hvis vores lærdom kommer ud og arbejder rundt om i landet, og man kan se, det har en påvirkning, så er jeg glad,” siger Tom.

Også Caroline håber, at kognetiv træning bliver mere udbredt.

“Det kunne være fedt, hvis Nordjylland bare blev super godt kørende indenfor kognetiv træning, og hvis vi har været med til at starte det op,” slutter hun.

 

Artiklen blev udgivet på MigogAalborg den 15. oktober 2025 og er skrevet af Christopher Høeg Lundberg

Se flere iværksættercases

UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
ADHD-Rådgivning
For Anne Marie Blok var det ikke kun hendes sundhedsfaglige baggrund, som fik hende til at dykke ned i ADHD – og senere hen gøre det til sin levevej.
Anne Marie Blok er egentlig uddannet sygeplejerske, hvor børn og familier altid har været omdrejningspunktet. Hun har desuden arbejdet som småbørnssygeplejerske i mange år, hvor fokus også har været på familier.

- For mig har det altid været familiedynamikker, jeg har fundet spændende i mit arbejde som både sygeplejerske og sundhedsplejerske, forklarer Anne Marie Blok.

Men sideløbende med jobbet som småbørnssundhedsplejerske, begyndte der også at bo en anden drøm i Anne Marie.
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside benytter cookies, der har til formål at gøre hjemmesiden brugbar gennem aktivering af grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere uden disse cookies.