Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Enomis Beauty

Ung iværksætter har gjort sin hobby til en forretning

En ADHD-diagnose bremser ikke 22-årige Simone Kehlet i at skrive iværksætter og butiksejer på CV’et.

Selv om Reberbansgade i Aalborg for mange er mest kendt som den gade, hvor du altid kan få et måltid mad, så er der også plads til andre typer af butikker. En af dem er Enomis Beauty, som 22-årige Simone Kehlet ejer og driver, hvor hun blandt andet laver negle, bryn, vipper og voksbehandlinger.

- Jeg kan ikke forestille mig at lave andet! Jeg har lavet negle, siden jeg var 13 år gammel, og nu er det blevet til mit job. Det er helt fantastisk – det føles slet ikke som et arbejde for mig!

Simone Kehlet er uddannet negletekniker, og hun har løbende taget forskellige uddannelser og kurser inden for både negle, bryn, vipper og lignende. Det lå ikke umiddelbart i kortene, at den – på det tidspunkt – 20-årige Simone Kehlet skulle eje og drive sin egen forretning, men ikke desto mindre blev Enomis Beauty en realitet i efteråret 2021.

- Jeg var blevet opsagt i den klinik, hvor jeg arbejdede. Få dage efter havde jeg skrevet under på en lejekontrakt på lokalet i Reberbansgade og åbnede Enomis Beauty. Det gik virkelig hurtigt!

Sparring og omsorg hånd i hånd

Hun kom hurtigt i kontakt med BusinessAalborg, hvor iværksætterkonsulent Tanja Hovgaard har stået klar med råd og vejledning til at drive en forretning. En forretning, som allerede var godt i gang på det tidspunkt.

- Tanja har været en kæmpe hjælp og støtte for mig! Hun har svaret på rigtig mange spørgsmål, og ellers har hun altid kunne hjælpe mig med at finde ud af, hvor jeg har kunne finde svar på mine spørgsmål. Hun har altid taget sig enormt god tid til at forklare mig tingene.

- Og så har hun også bare været rigtig god til at spørge ind til, hvordan jeg har det. Det har været enormt tryg at have sådan en som Tanja og vide, at der altid er en til at gribe mig.

Desuden introducerede Tanja Hovgaard hurtigt Simone Kehlet for NextStep-puljen, som blandt andet gav Simone Kehlet tilskud til kompetenceløft og videreuddannelse.

- NextStep-puljen gjorde, at jeg kunne få tilskud til mange af de kurser, jeg tog i starten, så jeg kunne dygtiggøre mig. Det har gjort, at jeg har kunne tage endnu flere kunder ind, fordi jeg også kan lave bryn og vipper nu og ikke kun negle.

Ekstra hænder giver ekstra overskud

Der er dog også én særlig ting, som Tanja Hovgaard også har hjulpet den unge iværksætter med. Simone Kehlet har nemlig ADHD. Noget, som et langt stykke hen ad vejen ikke har spændt ben for hende som iværksætter i opstartsfasen, men i takt med at alt fra regnskab til sociale medier begyndte at fylde mere og mere, var der behov for noget ekstra hjælp.

- Tanja fortalte mig om den her ordning, hvor man kan få en personlig assistent igennem Jobcenteret. Derfor har jeg fået ansat en i 10 timer om ugen, som skal hjælpe mig med at skabe overblik og struktur i min hverdag. Hun hjælper mig eksempelvis med at få svaret på mails, ryddet op og lavet opslag på sociale medier. Det har været en kæmpe hjælp for mig.

Derudover har Simone Kehlet netop fået grønt lys til, at hun kan dele ordningen op, så hun halvdelen af tiden får en anden personlig assistent, som kan hjælpe med den økonomiske del af at drive en forretning.

- Det gør, at jeg kan fokusere meget mere på at lave det, jeg er god til – og det er at være kreativ og lave både negle, bryn og vipper. Jeg har fået meget mere overskud til mine kunder, end jeg havde før, fordi jeg ikke skal tænke på alt muligt andet – og jeg har mere overskud, når jeg kommer hjem, så jeg for eksempel kan kigge på nye kurser og videreuddannelse.

På længere sigt er det tanken, at Simone Kehlet kan drive Enomis Beauty uden de personlige assistenter. Derfor kigger hun dem over skulderen, så hun med tiden selv kan løse de opgaver, som de ellers hjælper med nu.

- Tilbuddet om personlig assistance gør, at jeg kan blive ved med at drive min virksomhed, fordi jeg ved, der er styr på alt det praktiske og økonomien.

Kollegaer fremfor konkurrenter

De seneste tre år er det gået stærkt for den unge iværksætter. Derfor har hun heller ikke nødvendigvis lavet en langsigtet plan for, hvad der skal ske med Enomis Beauty, men en ting er helt sikkert:

- Det eneste, jeg ved er, at jeg aldrig skal stoppe med at lave det her. Ellers tager jeg det hele lidt, som det kommer.

Lokalet i hjertet af Aalborg har gjort, at Simone Kehlet også har fået etableret gode relationer til andre kollegaer i branchen rundt omkring i byen – for hun ser dem langt fra som konkurrenter.

- Vi er jo mange, som laver lidt det samme her i Aalborg, men jeg synes, vi er enormt gode til at sparre med hinanden og hjælpe hinanden. Det er virkelig vigtigt, at man ikke står alene som selvstændig, og det oplever jeg aldrig, at jeg gør.

Har du brug for nye øjne på din forretning eller generel sparring hos en iværksætterkonsulent? Book et møde her

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570