Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Alkymedia

Søskende går sammen om passion for grøn formidling

Maja Sønderskov Pedersen og Marc Skjødt Pedersen står bag Alkymedia, der er medlem nummer 100 i StartUp Club i år. De kombinerer deres fælles passion for bæredygtighed og formidling.

I foråret 2021 startede Marc Skjødt Pedersen og Maja Sønderskov Pedersen deres fælles
virksomhed i form af Alkymedia. Det blev starten på et samarbejde, der bunder i fælles
interesser samt passioner - og ikke mindst forældre.

- Mange har været skeptiske omkring det at starte firma som søskende, og vi har lidt haft en
oplevelse af, om vi har overset noget vigtigt på det punkt. Men det hele bunder nok i, at vi har et
godt søskendeforhold, fortæller Marc Skjødt Pedersen.

- Vi snakkede i noget tid om at lave noget sammen, inden vi gjorde det. Men vi har arbejdet
sammen før, så vi ved godt, hvad vi går ind til, siger Maja Sønderskov Pedersen.

Kombinerer bæredygtighed og formidling

Marc har en visuel baggrund i kraft af sin fortid som dokumentarist og videograf. Alt imens er
Maja cand.mag i dansk og kulturforståelse. Det er to forskellige verdener, der mødes, men
passionen for grønne løsninger samler de to søskende.

Gennem Alkymedia har de nemlig en ambition om at hjælpe miljørigtige og bæredygtige virksomheder
med at formidle deres visioner, idéer og tiltag i form markedsføring på forskellige platforme.

- Mange af dem, der ved virkelig meget om bæredygtighed og miljørigtige tiltag, er ikke så gode til
at fortælle om dem selv. De er måske lidt introverte, hvor vi gerne vil hjælpe dem med at tage
næste skridt i forhold til markedsføringen, lyder det fra Maja Sønderskov Pedersen.

- Vi er jo ikke ingeniører, der kan lave den nye, innovative vindmølle. Men vi kan hjælpe dem, der
kan. Vi interesserer os selv for bæredygtighed og ved, hvad der sker på det felt. Vi forstår os på
bæredygtighed og formidling, og det er den gode kombination, tilføjer Marc Skjødt Pedersen.

Hele værdisættet bag Alkymedia og tanken om bæredygtighed gennemsyrer også den måde, hvorpå de to iværksættere vil arbejde med deres kunder.

- Man kan godt arbejde bæredygtigt i markedsføringsøjemed. Det handler om at finde en
fremgangsmåde, der passer til den enkelte og udarbejde en strategi for, hvordan man laver sig
eget content og løbende får indhold ud. Det er den gamle idé om at give den sultne mand en
fiskestang frem for en fisk, siger Maja Sønderskov Pedersen.

Gang i Aalborgs iværksættermiljø

Til trods for corona, så var tiden alligevel moden til Alkymedias iværksættereventyr. I forbindelse med søskendeparrets opstart meldte de sig ind i StartUp Club, hvor iværksættergnisten bestemt ikke er slukket på grund af corona. Her blev de nemlig klubmedlem nr. 100 i 2021.

StartUp Club er et gratis tilbud til iværksættere, der ønsker at give sig selv de bedste forudsætninger for en god opstart. Som medlem af StartUp Club har man adgang til gratis rådgivning hos private specialister, særlige workshops, klubaftener og netværk.

Som en start fik Alkymedia hjælp til de mere formelle aspekter af en virksomhedsstart, mens de i
netværket kan dele deres erfaringer med andre iværksættere i Aalborg Kommune.

- Vi føler, at vi kan vores kram, og vi har styr på vores håndværk, men det er nyt at drive en
forretning. Vi har set andre gøre det, men det har været en stor hjælp for os at komme ind i
StartUp Club og få et bedre indblik i den del, siger Marc Skjødt Pedersen.

Hør mere om StartUp Club her, og læs hvordan du bliver medlem

Se flere iværksættercases

Bartendo
Er der overhovedet noget nyt at lære, når man har mere end 20 års erfaring som iværksætter? Det korte svar fra 57-årige Martin Sloth er et rungende ja. Han har igennem de seneste år ejet flere restauranter og barer rundt omkring i Aalborg og Nordjylland, men nu har han kastet sig ud i et nyt marked. Sammen med sin datter Juliane Sloth har han nemlig stiftet virksomheden Bartendo, hvor de sammen tilbyder komplette eventløsninger med barservice, DJ, livemusik og professionelt udstyr. Et skift, der har gjort, at han har søgt vejledning og sparring ved BusinessAalborg.
UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570