Skip to content
Dine stamdata
Når du udfylder stamdata, bliver din profil synlig for de andre StartUp Club-medlemmer.
+45

Christopher Hegtmann

25201541

Jan Erik Olsen

21 48 38 06

Malene Gade Pedersen

2520 1573

Morten Kamp Schubert

25201587

Consultant Date Timeslot

Aerostrive

21-årig aalborgenser leverer droneudstyr til hele verden

Den lille dronevirksomhed Aerostrive er på rekordtid blevet en global spiller, der leverer droner og droneudstyr til alt fra amatørfotografer til den britiske og belgiske politistyrke.

- Den her del er fra Japan, den der del er fra Polen, de der er fra Kina, og de der er fra Biltema, forklarer han, mens han peger på de små dele på stellet.

Landingsstellet udviklede han, mens han arbejdede som dronepilot for en virksomhed i Esbjerg, der bruger droner til at lave inspektion på vindmøller.

Han kunne se, at der var forbedringsmuligheder for de landingsstel, der allerede fandtes. Og i stedet for at lade det blive ved tanken besluttede han sig for at designe og bygge en prototype på et forbedret landingsstel hjemme i sin lejlighed. De mange dele fandt han online ved forhandlere i hele verden– og da landingsstellet var klart, tog han det med på arbejde og viste det til sin chef.

Vindmølleinspektøren var så begejstret for produktet, at virksomheden med det samme bestilte nogle eksemplarer mere. Det blev startskuddet til virksomheden Aerostrive.

Startede som 12-årig

Interessen for droner startede allerede som 12-årig, hvor Joe Korneliussen begyndte på det, der kaldes droneræs. Her flyver man med droner på baner med indbyggede udfordringer. Han deltog i konkurrencer i hele Europa, og da han senere i gymnasiet fik mulighed for at arbejde i en startup virksomhed i dronebranchen, slog han til. Han droppede ud af gymnasiet og begyndte at arbejde fuld tid. Det gav ham en bred forståelse for både design og bygning af droner. Alt sammen noget han kunne bruge et par år senere i opstarten af sin egen virksomhed.

I dag leverer virksomheden Aerostrive produkter til en lang række virksomheder i hele verden og hjælper med alt fra dele til droner til lovkontrakter. Alle produkter bliver produceret i Aalborg, men virksomheden får leveret udstyr fra forhandlere i både Tyskland, Frankrig og Kina.

Joe tester sit nyeste produkt, der er blink man kan påsætte sin drone. Foto: Aerostrive

Fik hjælp til at få retning på virksomheden

Aerostrive fik hurtigt flere kunder i hele verden, som havde hørt godt om virksomhedens produkter. Men selvom Joe Korneliussen var god til at udtænke nye produkter, skaffe materialer, få produkterne lavet og markedsført overfor potentielle kunder i hele verden, så var han ny til at drive egen virksomhed. Det ville han gerne have hjælp til. Derfor kontaktede han BusinessAalborg og kom hurtigt i kontakt med iværksætterkonsulent Tommy Møllgaard Siim.

- Jeg fandt frem til BusinessAalborg via google og kontaktede dem ret tidligt i processen. De hjælp mig med hvilken retning, jeg skulle tage virksomheden i, forklarer Joe Korneliussen.

BusinessAalborg hjalp ligeledes med at sætte Joe Korneliussen i kontakt med en advokat og en revisor, ligesom de hjalp med patentrettigheder.

- Det var ligegyldigt, hvilket spørgsmål jeg stillede, så kunne de hjælpe på en eller anden måde, og hvis de ikke selv havde svaret, så kunne de sætte mig i kontakt med nogen, der havde, siger Joe.

Det seneste produkt fra virksomheden Aerostrive er i øjeblikket på prøve hos det britiske og belgiske politi. Joe Korneliussen har udviklet nogle blink, man kan sætte på droner så alle hurtigt fra jorden kan afkode, at det er en politi-drone, der flyver i luften.

For det er en af de helt store udfordringer for droner i dag, ifølge Joe Korneliussen. At mange føler sig utrygge, når de ser en drone, fordi de ikke med det blotte øje kan se, hvem der er ejer den.

Blå blink og andre tydelige afmærkninger på droner fra det offentlige kan forhåbentlig være med til at skabe en større tryghed hos befolkningen i fremtiden. Det er i hvert fald det, Joe Korneliussen håber på.

- Jeg vil gerne sætte et aftryk der, hvor jeg kan, og hvis jeg kan bidrage til at befolkningen kan se, at alle droner ikke er ”onde” droner, så vil jeg meget gerne det, understreger han.

Og hvad der ellers skal ske i fremtiden, må tiden vise. Lige nu følger Joe Korneliussen sin mavefornemmelse, og han udvikler de produkter, han kan se, der er behov for indenfor drone-verdenen. Dem får han hurtigt i produktion, og det er også hans første råd til andre iværksættere, der måske har en god ide til et produkt.

- Det handler om at lave produktet og få det ud til nogen, der kan teste det. Man skal ikke bruge for lang tid på at forfine det, inden man sender det ud. Jeg har lavet mange fejl, men jeg har kunnet rette dem hen ad vejen, fordi jeg fandt ud af, hvad der virkede og ikke virkede i virkeligheden.

Hans andet råd er, at det kan være en god ide prøve at arbejde med alle aspekter af det at drive virksomhed, inden man hyrer nogen til at hjælpe med fx regnskab.

- Prøv det hele og få en forståelse for, hvad det går ud på. For så ved du, hvad der foregår, når du får andre til at hjælpe dig, og hvorfor nogle opgaver som fx regnskab kan tage lang tid. Engager dig i helheden, slutter han.

Hvis du selv ønsker råd i forbindelse med opstart af virksomhed, så tag endelig fat i en af de mange erhvervskonsulenter fra BusinessAalborg.

Aerostrives landingsstel. Foto: Aerostrive

Se flere iværksættercases

UTRY
De fleste har formentlig oplevet at bestille et stykke tøj hjem fra nettet – for så at stå med skuffelsen over, at det ikke sidder helt, som man drømte om. Det problem har 25-årige Jonas Holm Jæger sat sig for at løse.

Med UTRY drømmer Jonas og hans to co-foundere William Jensen og Anders Jacobsen om at lave Skandinaviens førende digitale prøverum. UTRY kombinerer 3D og AI og gør det muligt at sidde derhjemme og se, hvordan tøjet faktisk ser ud på en selv og dermed forhåbentligt undgå fejlkøb. Man opretter en bruger og uploader et billede samt ens mål, og dermed er det planen, at man kan tilgå det digitale prøverum på tværs af webshops.
Arnessted
Det kan lyde underligt, at en psykolog og en præst åbner et kaffehus – men det giver god mening, når man møder Ane Sund Katborg og hendes mand, Ulrik Falentin Sund.

For Ulrik har altid haft en enkeltmandsvirksomhed ved siden af sin faste stilling og arbejder med ledelse og organisering af virksomheder, og Ane har arbejdet 11 år i restaurationsbranchen, før hun blev præst. Da de fandt sammen i 2012, gik der ikke lang tid, før de begyndte at drømme om at skabe noget sammen. Og i løbet af de sidste 2-3 år foldede ideen om et kaffehus sig ud. Her blev de hurtigt enige om at DeKarls lokaler på hjørnet af Gravensgade og Algade var det perfekte hjørne til netop dét.

Hvis altså tøjbutikken DeKarl nogensinde ville flytte ud…
ADHD-Rådgivning
For Anne Marie Blok var det ikke kun hendes sundhedsfaglige baggrund, som fik hende til at dykke ned i ADHD – og senere hen gøre det til sin levevej.
Anne Marie Blok er egentlig uddannet sygeplejerske, hvor børn og familier altid har været omdrejningspunktet. Hun har desuden arbejdet som småbørnssygeplejerske i mange år, hvor fokus også har været på familier.

- For mig har det altid været familiedynamikker, jeg har fundet spændende i mit arbejde som både sygeplejerske og sundhedsplejerske, forklarer Anne Marie Blok.

Men sideløbende med jobbet som småbørnssundhedsplejerske, begyndte der også at bo en anden drøm i Anne Marie.
startup-club

Åbningstider for drop-in vejledning
Mandag: Kun 1-1 vejledning efter aftale
Tirsdag: 10.00-18.00
Onsdag: 10.00-18.00
Torsdag: 10.00-18.00
Fredag: Kun 1-1 vejledning efter aftale

Book 1-1 vejledning her

Rantzausgade 6, 9000 Aalborg
+45 9931 1570

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside benytter cookies, der har til formål at gøre hjemmesiden brugbar gennem aktivering af grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere uden disse cookies.